Akut psykologhjælp i Danmark: sådan får du hjælp nu

Først: Er der livsfare lige nu?

Hvis der er livsfare, skal du ringe 112 med det samme. Er situationen akut, men ikke livstruende, skal du kontakte lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse i din region. Kan det vente nogle timer, er egen læge ofte det rigtige første skridt, og ved krise uden fare kan du bruge gratis rådgivning eller privat psykolog.

Du kan være i psykisk krise, hvis du for eksempel:

• har selvmordstanker eller planer om at skade dig selv
• er meget angst, forpint eller desperat og ikke kan berolige dig selv
• hører stemmer eller oplever psykose
• er bange for at skade andre
• har så stærk uro, at du ikke kan være alene med dig selv

Er du i tvivl, skal du hellere ringe en gang for meget end en gang for lidt. Ved tvivl uden tydelig livsfare kan du starte med lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse og få en faglig vurdering.

Hvad gør du de næste 10 minutter? (10-minutters kriseplan)

De næste 10 minutter handler om sikkerhed, selskab og klarhed: få en støtteperson tæt på, fjern det, der kan bruges til skade, sæt dig et roligt sted, og ring derefter til den rigtige hjælp. Du behøver ikke have styr på alle ord – bare komme igennem.

Brug denne enkle 10-minutters kriseplan:

1. Vurder sikkerhed lige nu
   Er der noget i nærheden, der kan bruges til at skade dig selv eller andre (medicin, skarpe genstande, store mængder alkohol mv.)? Hvis det er sikkert, så flyt det væk eller gå et andet sted hen. Hvis du kan holde dig selv eller andre sikre, så ring 112 med det samme.
2. Få en person tæt på
   Ring eller skriv til én, du stoler på: ven, partner, forælder, kollega, nabo. Skriv fx: “Jeg har det rigtig skidt og har brug for, at du er hos mig/at vi taler nu”. Bed dem om at blive hos dig, mens I kontakter hjælp.
3. Find et roligere sted
   Sæt dig, hvor du kan sidde ned og trække vejret nogenlunde roligt. Det gør det lettere at tale i telefon og forklare, hvad der sker.
4. Skriv 3-5 stikord ned
   Skriv kort på papir eller i din telefon:
   • hvad der er sværest lige nu
   • hvor længe du har haft det sådan
   • om du er bange for at skade dig selv/andre
   Du kan læse dine stikord op, når du ringer.
5. Ring til den rigtige hjælp
   Brug triagen her i artiklen: 112 ved livsfare, lægevagt/psykiatrisk akutmodtagelse ved akut krise, egen læge hvis det kan vente lidt, eller gratis rådgivning/privat psykolog ved krise uden fare.
6. Hold kroppen i gang
   Mens du venter i kø eller på svar: drik lidt vand, træk vejret roligt (fx 4 sekunder ind, 4 sekunder ud), og bliv i rummet sammen med din støtteperson, hvis du har én.

Når den akutte storm har lagt sig, kan du senere arbejde med mere langsigtede strategier for mental sundhed og stress, men lige nu er det vigtigste, at du ikke står alene.

Hvem skal du kontakte: 112, lægevagt, egen læge eller psykiatrisk akutmodtagelse?

Vælg hjælp efter risiko: ved livsfare ringer du 112, ved akut psykisk krise uden tydelig livsfare kontakter du lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse, og hvis det kan vente nogle timer eller til næste hverdag, ringer du til egen læge. Gratis rådgivning og privat psykolog er relevante, når der er akut fare.

Brug denne oversigt som beslutningsstøtte:

Akut psykologhjælp vs. akut psykiatrisk hjælp

• Akut psykiatrisk hjælp er offentligt, typisk via 112, lægevagt, psykiatrisk akutmodtagelse eller psykiatrisk skadestue. Det bruges, når der er risiko, meget svære symptomer eller behov for lægefaglig vurdering hurtigt.
• Akut psykologhjælp er ofte privat psykolog eller online krisehjælp med kort ventetid. Det bruges ved stærk krise uden akut fare for liv eller alvorlig psykiatrisk tilstand.

Ved tvivl om sværhedsgraden er det mere sikkert at vælge lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse end at vente på en almindelig psykologtid.

Hvad siger du, når du ringer?

Sig helt kort, hvad der er sket, hvor du er, og hvorfor du ringer nu. Nævn tydeligt, hvis der er selvmordstanker, selvskade, psykose eller risiko for at skade andre. Personalet er vant til at tale med mennesker i krise og hjælper dig videre med spørgsmål.

Det kan du forberede:

• Dit navn og alder
• Hvor du befinder dig (adresse eller tydelig lokation)
• Om du selv ringer, eller om du er pårørende
• Hvad der er sket, og hvor længe det har stået på
• Om du tager medicin eller har brugt alkohol/stoffer
• Om du er bange for at skade dig selv eller andre

Eksempler på sætninger, du kan bruge ordret:

• “Jeg ringer, fordi jeg er bange for at skade mig selv.”
• “Jeg kan ikke holde mig selv sikker lige nu.”
• “Jeg har hørt stemmer og er meget forvirret.”
• “Jeg har haft selvmordstanker de sidste par dage, og det er blevet værre i dag.”
• “Jeg er pårørende og er bekymret for min søster/ven, som taler om at tage sit eget liv.”

Du behøver ikke forklare alt perfekt. Det vigtigste er, at du får sagt, at du har brug for hjælp nu, og hvilke risici der er.

Kan du få gratis eller anonym hjælp?

Ja, der findes gratis hjælp. Psykiatrifonden og SIND tilbyder gratis rådgivning, og Livslinien er relevant ved selvmordstanker. Ved livsfare er 112 stadig førstevalg, og gratis rådgivning er et supplement, ikke en erstatning for akut sundhedshjælp.

Udvalgte nationale tilbud (oplysninger som disse kan ændre sig, så tjek altid aktuelle åbningstider):

Gratis rådgivning er især nyttig:

• hvis du er usikker på, om der er brug for akut sundhedshjælp
• hvis du har det svært, men ikke oplever konkret fare
• som supplement før, under eller efter kontakt til læge, lægevagt eller akutmodtagelse

Flere organisationer har også chat og mail, hvis det er svært at ringe. Tjek deres hjemmesider for opdaterede tider.

Hvor kan du få hjælp i Danmark? (nationalt overblik)

Du kan få hjælp i alle regioner, men vejen ind er forskellig. Som udgangspunkt bruger du den regionale lægevagt eller psykiatriske akutmodtagelse, og ringer 112 ved livsfare. Mange regioner har også psykiatriske rådgivningstelefoner, hvor du kan ringe uden henvisning.

Som overordnet nationalt billede gælder typisk:

• Egen læge: første indgang i dagtimerne på hverdage ved forværring, der kan vente nogle timer.
• Lægevagt: udenfor egen læges åbningstid ved akut opstået sygdom eller forværring, også ved psykiske symptomer.
• Psykiatrisk akutmodtagelse/skadestue: ved akut alvorlig psykisk krise. I nogle regioner kan du møde op direkte, i andre skal du ringe først.
• Regionale rådgivningstelefoner: nogle regioner har en psykiatrisk rådgivningstelefon, hvor du kan få hjælp til at vurdere situationen og blive guidet videre.

Da numre, adresser og adgangsregler jævnligt opdateres, er det sikreste at:

• søg på “akut psykiatrisk hjælp” + navnet på din region
• find din regions officielle sundhedsside og tjek “Akut hjælp”
• ved tvivl udenfor lægens åbningstid: ring den regionale lægevagt

Hvis din krise er tæt knyttet til arbejdslivet, kan du senere have gavn af viden om mental mistrivsel på arbejdspladsen eller dine rettigheder ved sygemelding. Det kan du vende tilbage til, når du er kommet igennem den akutte fase.

Hvad hvis du er pårørende?

Som pårørende er din vigtigste opgave at skabe sikkerhed, holde kontakt og få ringet til den rigtige hjælp. Ved livsfare ringer du 112, også selv om personen er uenig eller ikke vil ringe selv. Du må gerne tage ansvar i en akut situation.

Gør så vidt muligt dette:

• Bliv hos personen, hvis det er sikkert for jer begge. Undgå at lade dem være alene, hvis du er bekymret for selvmord eller selvskade.
• Tal roligt og konkret: “Jeg kan se, du har det virkelig svært. Jeg vil gerne hjælpe dig med at få professionel hjælp nu.”
• Tilbyd at ringe sammen: “Skal vi ringe til lægevagten/akutmodtagelsen sammen? Jeg kan godt tale i telefonen for dig.”
• Vær tydelig ved risiko: Hvis personen taler om at tage sit liv, eller du oplever fare, så ring 112, også selv om de beder dig lade være.
• Notér information om symptomer, adfærd og tidsforløb, som du kan fortælle personalet.

Sætninger, du kan bruge:

• “Jeg kan ikke ignorere det, du siger lige nu. Jeg ringer efter hjælp, fordi jeg holder af dig.”
• “Du behøver ikke forklare alt. Jeg skal nok hjælpe med at tale med dem.”
• “Vi tager ét skridt ad gangen. Første skridt er, at vi ringer nu.”

Som pårørende kan du selv blive meget belastet. Når den akutte situation er under kontrol, kan det være en hjælp at søge støtte, fx hos SIND eller Bedre Psykiatri, eller via generelle ressourcer om mental robusthed.

Hjælp til børn, unge og studerende

Børn og unge skal have hjælp ud fra alder og situation. Under cirka 15 år bør en voksen hjælpe med kontakten til professionelle, mens unge og studerende ofte både kan ringe selv og bruge særlige rådgivningstilbud som BørneTelefonen eller Studenterrådgivningen.

Et enkelt overblik:

Voksne omkring barnet eller den unge har et særligt ansvar. Hvis du som forælder, lærer eller træner er bekymret for, at et barn eller en ung kan skade sig selv, skal du tage det alvorligt og kontakte professionel hjælp – også selv om den unge helst vil lade være.

Hvad koster hjælp, og hvilke tilskud findes der?

Privat akut psykologhjælp koster typisk mere end almindelig samtaleterapi, mens offentligt tilskud kræver henvisning og følger særlige regler. Unge 18-24 kan i nogle tilfælde få gratis psykologhjælp ved henvisning. Priser og ventetider varierer, så se dette som vejledende retning, ikke faste tal.

Overordnet kan du skelne mellem disse typer hjælp:

Derudover kan:

• Sygeforsikringen “danmark” give tilskud til psykologhjælp efter egne regler
• nogle arbejdspladser og fagforeninger tilbyde gratis eller billig psykolog via sundhedsforsikring
• en privat sundhedsforsikring dække et antal samtaler

Tilskud betyder ikke nødvendigvis, at du kan få akut tid, så ved risiko eller svære symptomer skal du stadig bruge 112, lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse først.

Hvad kan du gøre, når den akutte krise er dæmpet?

Når du ikke længere er i akut fare, er næste skridt at forebygge, at du havner samme sted igen. Det kræver tid og ofte hjælp udefra, men du kan starte i små skridt.

Mulige næste skridt kan være:

• aftal opfølgning med egen læge eller behandlere efter en akut indlæggelse eller vurdering
• overvej løbende samtaler hos psykolog, hvis det er muligt økonomisk og praktisk
• tal med arbejdsgiver om behov for tilpasning eller en midlertidig sygemelding – her kan du have gavn af viden om sygemelding og rettigheder
• arbejd med daglige pauser, søvn og grænser i hverdagen – fx med inspiration fra guides om pauser i en travl hverdag eller work-life balance
• læs mere om forebyggelse af stress og overload, når du har overskud

Du behøver ikke lægge en perfekt plan lige nu. Men ét lille skridt – som at booke en lægetid eller skrive en kort mail til en psykolog eller rådgivning – kan være nok som start.

Hvad kan du gøre lige nu?

Hvis du stadig er i tvivl om, hvad du skal gøre, så brug denne mini-tjekliste:

• Er der livsfare eller konkret risiko for selvskade, selvmord eller skade på andre? – Ring 112 nu.
• Er du i alvorlig psykisk krise, men uden tydelig livsfare? – Ring lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse i din region.
• Kan det vente nogle timer, men du har det markant værre end normalt? – Ring egen læge hurtigst muligt.
• Er du meget presset, men uden fare? – Brug gratis rådgivning eller kontakt en psykolog, når du har overskud til at kigge på økonomi og tilskud.

Du skal ikke løse hele dit liv i dag. Lige nu handler det kun om ét skridt: at få den rette hjælp, så du ikke går alene med det.

About the Author

Camilla Damgaard

Author

<p class="lp-ab-job" itemprop="jobTitle">karriere- og hverdagsnørd med hang til strukturer og små genveje</p><div class="lp-ab-bio-text">Camilla Damgaard skriver for Women In Business om de helt konkrete valg i uddannelse, karriere og hverdag, som mange kvinder står midt i. Hun elsker at gøre komplekse muligheder overskuelige og oversætter gerne regler, ordninger og dårlige samvittigheder til små, realistiske næste skridt.</div><p class="lp-ab-post-count"><a href="https://women-in-business.dk/author/camilladamgaard/">12 articles</a></p><blockquote class="lp-ab-quote"><span class="lp-ab-quote-mark">“</span>Jeg tror ikke på perfekte karriereplaner – jeg tror på små, ærlige beslutninger taget med det bedste overblik, man nu engang har. Hvis jeg kan få bare én kvinde til at tænke “okay, nu kan jeg se mine muligheder lidt klarere”, så giver det hele mening.<footer class="lp-ab-quote-attr">— Camilla Damgaard</footer></blockquote>

View All Posts