Kan man blive opsagt under sygdom? Regler, 120-dagesreglen og dine næste skridt

Det korte svar: Kan du blive opsagt under sygdom?

Som udgangspunkt kan du godt blive opsagt under sygdom, men ikke uden saglig grund. Sygdom er lovligt fravær, så almindelig influenza eller et kortere sygdomsforløb må ikke i sig selv være begrundelsen. Ved langvarig eller meget omfattende sygdom kan opsigelse i nogle tilfælde være saglig, og hvis du er funktionær og omfattet af 120-dagesreglen, kan arbejdsgiver bruge et forkortet varsel.

Derfor er det første, du skal gøre, hvis du bliver opsagt under sygdom, at tjekke din ansættelseskontrakt og få rådgivning, før du skriver under på noget som helst.

Hvad betyder 120-dagesreglen helt konkret?

120-dagesreglen er en særlig regel, der giver mulighed for at opsige visse funktionærer med et kortere varsel på 1 måned til udgangen af en måned, hvis de har været syge i 120 dage inden for 12 måneder, og hvis reglen står skriftligt i ansættelseskontrakten. Reglen gælder som udgangspunkt ikke for offentligt ansatte.

Reglen ændrer ikke på, om du kan opsiges, men på længden af dit opsigelsesvarsel. Hvor du normalt kan have flere måneders varsel som funktionær, kan arbejdsgiveren med 120-dagesreglen forkorte det til 1 måned, hvis alle betingelser er opfyldt.

Sådan er 120-dagesreglen bygget op

• Hvem: Funktionærer og i nogle tilfælde funktionærlignende ansatte i det private.
• Hvor: Reglen skal stå udtrykkeligt i din ansættelseskontrakt eller dit ansættelsesbevis.
• Hvornår: Når du har været syg i 120 dage inden for en periode på 12 måneder.
• Hvordan: Opsigelse skal ske, mens du fortsat er syg, og inden for en bestemt frist efter dag 120.
• Konsekvens: Varslet kan forkortes til 1 måned til udgangen af en måned.

Hvor i kontrakten skal du kigge?

Ofte står 120-dagesreglen i et særskilt punkt om sygdom eller opsigelsesvilkår. Du kan fx kigge efter formuleringer som:

• “Ansættelsesforholdet kan bringes til ophør med forkortet varsel efter funktionærlovens 120-dagesregel…”
• “Efter 120 dages sygdom inden for 12 måneder kan medarbejderen opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned…”

Står der intet om 120-dagesreglen i din kontrakt, kan arbejdsgiver ikke bruge den – heller ikke selv om du har haft 120 sygedage.

Hvornår kan 120-dagesreglen bruges – og hvornår kan den ikke?

120-dagesreglen gælder kun, hvis den er aftalt skriftligt med dig, og hvis du er i en ansættelse, hvor reglen kan bruges. Er du offentligt ansat, kan arbejdsgiver som udgangspunkt slet ikke bruge 120-dagesreglen.

For at reglen kan bruges, skal flere forhold være opfyldt samtidig:

• Du er funktionær eller funktionærlignende ansat i en privat virksomhed.
• 120-dagesreglen står tydeligt i din kontrakt/dit ansættelsesbevis.
• Du har været syg i 120 dage inden for 12 sammenhængende måneder.
• Opsigelsen sker, mens du stadig er syg, og inden for en kort frist efter dag 120 (se mere om fristen nedenfor).

Hvis én af disse brikker mangler, kan arbejdsgiveren ikke læne sig op ad 120-dagesreglen, men må bruge de almindelige opsigelsesvarsler og stadig kunne dokumentere, at opsigelsen er saglig.

Sådan tæller man 120 sygedage i praksis

De 120 dage er ikke bare “120 gange, du har ringet og meldt dig syg”. Ved fuldtidssygemelding tæller hele kalenderdage, og weekender og andre fridage kan tælle med. Ved deltidssygemelding tæller kun den faktiske del, du er syg, omregnet til hele sygedage. Derudover skal arbejdsgiver give opsigelsen inden for 9 kalenderdage efter dag 120.

Grundregler for optælling

• Periode: Sygedagene skal ligge inden for 12 måneder.
• Fuldtidssygemelding: Her tælles i udgangspunktet kalenderdage.
• Deltidssygemelding: Her tæller kun de faktiske fraværstimer.
• Frist: Opsigelsen skal normalt gives senest 9 kalenderdage efter den dag, hvor man når de 120 sygedage.

Tæller weekender, helligdage og fridage med?

Ved fuldtidssygdom kan weekender, søgnehelligdage og andre arbejdsfrie dage tælles med som sygedage, hvis du er syg både dagen før og dagen efter fridagen. Det blev fastslået i en Højesteretsdom den 16. marts 2022.

Eksempel ved fuldtidssygdom:

• Du melder dig syg torsdag og er fortsat syg fredag.
• Du er fortsat syg lørdag og søndag (dine normale fridage).
• Du er stadig syg mandag.

I det eksempel tæller torsdag, fredag, lørdag, søndag og mandag som 5 sygedage, selv om du kun skulle have arbejdet 3 af dem.

Hvordan tælles deltidssygemelding?

Ved deltidssygemelding bliver regnestykket lidt mere teknisk. Her tæller kun den del, du rent faktisk er fraværende, omregnet til hele sygedage.

Et typisk princip er:

• Man ser på, hvor mange timer du normalt skulle have arbejdet i en given periode.
• Man ser på, hvor mange af de timer du faktisk var sygemeldt.
• Sygefraværstimerne omregnes til hele “sygedage” ud fra en fuld arbejdsdag.

Eksempel på en deltidsperiode:

• Du skulle have arbejdet 32 timer på en uge.
• Du er sygemeldt 16 timer ud af de 32.
• Hvis en fuld arbejdsuge normalt er 37 timer, svarer de 16 timers fravær til ca. 16/37 af en fuld uges arbejde.

Pointen er: Ved deltidssygemelding er det ikke nok bare at tælle kalenderdage. Man skal ned på timeniveau og lave et regnestykke. Netop derfor er det vigtigt, at du selv har styr på dine arbejdstider, sygemeldinger og eventuelle aftaler om delvis raskmelding.

Tidslinje: Dag 1 til dag 120 – og fristen efter

Før dit eget regnskab

Det er en god idé at føre dit eget simple regnskab over:

• Datoer hvor du er syg (fuld dag eller delvis).
• Dage hvor du arbejder helt eller delvist.
• Ferie og fridage i perioden.

Et simpelt regneark eller en notes-app er nok. Det gør det langt lettere at tjekke arbejdsgivers optælling, hvis de vil bruge 120-dagesreglen, og at tale med fagforening eller advokat på et oplyst grundlag.

Hvornår er en opsigelse under sygdom saglig – og hvornår er den usaglig?

En opsigelse under sygdom kan være saglig, hvis din sygdom giver reelle, dokumenterede problemer for driften, og der ikke er udsigt til, at du snart kan vende tilbage. Er der ikke en reel begrundelse, eller har arbejdsgiver ikke forsøgt at fastholde dig, kan opsigelsen være usaglig.

Arbejdsgiver skal som udgangspunkt have en saglig grund til at opsige dig. Ved sygdom kigger man typisk på:

• Hvor længe du har været syg.
• Om der er udsigt til, at du kan vende tilbage inden for rimelig tid.
• Om din sygdom giver væsentlige driftsmæssige problemer.
• Om der er forsøgt løsninger som omplacering, ændrede opgaver eller nedsat tid.
• Din anciennitet og situation i øvrigt.

Lille beslutningstabel: Hvad taler for og imod saglighed?

Er du i tvivl, om din opsigelse er saglig, er næste skridt næsten altid at få en faglig vurdering fra din fagforening eller en advokat. Aftaler om fratrædelse eller “gensidig” ophævelse kan være svære at ændre, når de først er underskrevet.

Hvad gør du her og nu, hvis du bliver opsagt under sygdom?

Bliver du opsagt, mens du er syg, er det helt normalt at gå i panik eller bare lukke ned. En enkel handlingsplan kan hjælpe dig med at få overblikket, før du beslutter noget.

5 trin du kan tage med det samme

1. Gem opsigelsen og læs den roligt igennem.
   Notér datoen for opsigelsen, og om arbejdsgiver nævner 120-dagesreglen eller andre begrundelser.
2. Tjek din kontrakt og ansættelsesvilkår.
   Find din ansættelseskontrakt frem. Kig efter 120-dagesreglen, opsigelsesvarsel og eventuelle særlige bestemmelser om sygdom. Har du en overenskomst, så slå den op eller find den via din fagforening.
3. Kontrollér optællingen af sygedage.
   Lav en foreløbig opgørelse over dine sygedage: hvornår du var fuldt syg, hvornår du var delvist sygemeldt, og hvornår du havde ferie eller fridage. Sammenlign med det, arbejdsgiver påstår.
4. Kontakt fagforening, tillidsrepræsentant eller advokat.
   Send opsigelsen, din kontrakt og din egen optælling til en professionel, der kan vurdere, om opsigelsen ser lovlig og saglig ud. Har du ikke en fagforening, kan du starte med at læse mere om arbejdsliv og vilkår på fx løn og vilkår og derefter kontakte en beskæftigelsesadvokat.
5. Skriv kun under på modtagelse – ikke accept.
   Hvis du bliver bedt om at kvittere for opsigelsen, så skriv tydeligt, at du kun kvitterer for modtagelse, ikke for accept, og underskriv først egentlig fratrædelsesaftale, når du har fået rådgivning.

Hvis du er uenig i optællingen eller begrundelsen

Er du uenig i, at du har haft 120 sygedage, eller i arbejdsgivers begrundelse, er det ekstra vigtigt med dokumentation. Saml fx:

• Lønsedler og evt. sygeløns-/sygedagpengeregistrering.
• Vagtplaner eller arbejdstidsregistrering.
• Mailkorrespondance om sygemeldinger og raskmeldinger.
• Eventuelle lægeerklæringer eller mulighedserklæringer.

Med den dokumentation kan din fagforening eller advokat langt bedre vurdere, om der er grundlag for at gøre indsigelse eller kræve godtgørelse for en usaglig opsigelse.

Hvis opsigelsen står ved magt, kan det være en hjælp at skifte fokus til næste skridt i arbejdslivet. Her kan guides om jobsøgning, fx CV-skabeloner og uopfordrede ansøgninger, give dig et konkret sted at starte.

Hvad hvis din sygdom hænger sammen med graviditet eller handicap?

Hvis din sygdom hænger sammen med graviditet, kronisk sygdom eller handicap, er du ofte bedre beskyttet end ved “almindelig” sygdom. I de situationer kan en opsigelse være ulovlig, hvis den reelt skyldes et forhold, du er særligt beskyttet for, fx graviditet.

Der gælder særlige regler om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling. Det kan blandt andet betyde, at:

• Du ikke må opsiges på grund af graviditet, barsel eller fertilitetsbehandling.
• Arbejdsgiver i nogle tilfælde har pligt til at forsøge rimelige tilpasninger, hvis du har et handicap (fx hjælpemidler, ændrede opgaver eller nedsat tid).
• Bevisbyrden kan ligge tungere på arbejdsgiver, hvis du er i en beskyttet situation.

Hvis du har en kronisk sygdom, psykisk lidelse eller funktionsnedsættelse, der påvirker dit arbejde, kan det være relevant at få vurderet, om du juridisk set har et handicap. Her er det ekstra vigtigt at få professionel rådgivning, da konsekvenserne kan være store, både ift. godtgørelse og mulighed for eventuel genansættelse.

Gælder 120-dagesreglen for offentligt ansatte?

Nej, 120-dagesreglen gælder som udgangspunkt ikke for offentligt ansatte. Den bruges typisk i private ansættelser, hvor funktionærloven finder anvendelse, og hvor reglen er aftalt direkte i kontrakten.

Er du ansat i kommune, region, stat eller anden offentlig institution, er dine rettigheder ved sygdom i højere grad reguleret af overenskomster og særlige aftaler. Her er fokus stadig på, om en opsigelse er saglig, men arbejdsgiver kan altså ikke læne sig op ad 120-dagesreglen for at forkorte varslet. Du kan med fordel drøfte din konkrete situation med din fagforening og læse mere generelt om arbejdsliv og regler i vores kategori om karriere og arbejdsliv.

Overblik: De vigtigste regler på én side

Hvad kan du gøre nu?

Lad os være konkrete. Hvis du lige nu er sygemeldt og bekymret for dit job, kan du:

• Finde din ansættelseskontrakt frem og se, om 120-dagesreglen står der.
• Starte et simpelt regneark med sygedage, arbejdsdage, ferie og fridage.
• Læse mere om dine generelle rettigheder ved sygefravær og trivsel.
• Planlægge, hvordan du på sigt kan vende tilbage til arbejde, fx via små skridt og støtte – her kan artikler om at genoptage jobbet efter pause være en hjælp.
• Overveje, hvem i dit netværk (veninder, tidligere kolleger, mentor) du kan tale åbent med om næste skridt i din karriere.

Står du allerede med en opsigelse i hånden, så brug 5-trinsplanen ovenfor, få en faglig vurdering og beskyt dit fremtidige arbejdsliv ved at handle roligt og systematisk, selv om det hele føles kaotisk lige nu.

About the Author

Camilla Damgaard

Author

<p class="lp-ab-job" itemprop="jobTitle">karriere- og hverdagsnørd med hang til strukturer og små genveje</p><div class="lp-ab-bio-text">Camilla Damgaard skriver for Women In Business om de helt konkrete valg i uddannelse, karriere og hverdag, som mange kvinder står midt i. Hun elsker at gøre komplekse muligheder overskuelige og oversætter gerne regler, ordninger og dårlige samvittigheder til små, realistiske næste skridt.</div><p class="lp-ab-post-count"><a href="https://women-in-business.dk/author/camilladamgaard/">6 articles</a></p><blockquote class="lp-ab-quote"><span class="lp-ab-quote-mark">“</span>Jeg tror ikke på perfekte karriereplaner – jeg tror på små, ærlige beslutninger taget med det bedste overblik, man nu engang har. Hvis jeg kan få bare én kvinde til at tænke “okay, nu kan jeg se mine muligheder lidt klarere”, så giver det hele mening.<footer class="lp-ab-quote-attr">— Camilla Damgaard</footer></blockquote>

View All Posts