Læge eller tandlæge i arbejdstiden: har du ret til fri og løn?

Essensen: fri, løn og de vigtigste undtagelser

Som udgangspunkt har du ret til fri til nødvendig læge- eller tandbehandling, hvis den ikke kan placeres uden for din arbejdstid. Men ret til fri er ikke det samme som ret til løn – den afhænger især af din ansættelsestype, aftaler på arbejdspladsen og om besøget er sygdomsrelateret eller “bare” rutine.

Helt kort:

• Nødvendig sygdomsrelateret behandling kan være lovligt fravær.
• Funktionærer har som udgangspunkt løn under lovligt fravær, andre skal se på kontrakt, overenskomst og kutyme.
• Almindelige tandeftersyn giver normalt ikke ret til fri med løn.

Overblik: hvornår har du ret til fri og løn?

Det kan være svært at overskue, om et konkret læge- eller tandlægebesøg giver dig ret til fri – og om du får løn imens. Tabellen her giver et hurtigt overblik. Husk, at din ansættelseskontrakt, overenskomst og praksis på arbejdspladsen altid kan give dig bedre vilkår end udgangspunktet.

Brug tabellen som pejlemærke – men tjek altid, hvad der står i netop din overenskomst og kontrakt.

Hvad er hovedreglen for læge- og tandlægebesøg i arbejdstiden?

Som udgangspunkt har du ret til fri til nødvendig læge- eller tandbehandling, hvis den ikke kan lægges uden for arbejdstiden, og den hænger sammen med sygdom eller et helbredsproblem. Du skal dog så vidt muligt placere aftalen, så den generer arbejdet mindst, og løn under fraværet afhænger af din ansættelsestype og aftaler på arbejdspladsen.

I dansk praksis gælder, at sygdom betragtes som “lovligt forfald”. Det betyder, at du ikke kan få en saglig advarsel eller opsigelse for at være fraværende på grund af sygdom eller nødvendig behandling – men det siger ikke i sig selv noget om lønnen.

Derfor er der tre trin i vurderingen:

1. Er der tale om sygdom eller nødvendig helbredsrelateret behandling? Hvis ja, er fraværet som udgangspunkt lovligt.
2. Kan tiden med rimelighed lægges uden for arbejdstid? Hvis ja, bør du gøre det, medmindre du har aftalt andet med din arbejdsgiver.
3. Hvilken ansættelsestype og hvilke aftaler gælder for dig? Det afgør, om fraværet også er med løn.

Hvis du er i tvivl om, hvordan din arbejdsplads ser på fravær til behandling, kan du ofte finde retningslinjer i personalehåndbogen eller ved at spørge HR eller tillidsrepræsentanten. Du kan også hente mere generel viden om trivsel og fravær i vores kategori om arbejdsmiljø og trivsel.

Gælder tandlægebesøg andre regler end lægebesøg?

Almindelige tandlægebesøg som eftersyn og rutinekontrol giver som udgangspunkt ikke ret til fri med løn – og ofte heller ikke ret til fri i arbejdstiden, hvis de kan lægges uden om. Først når der er tale om nødvendig eller akut tandbehandling, kan besøget blive sidestillet med sygdom.

Grunden er, at rutinemæssige tandeftersyn typisk ikke regnes som sygdom, men som forebyggelse og egenomsorg, som du forventes at kunne planlægge uden for din arbejdstid eller ved at bytte vagter/flexe tid.

Sådan skelnes der typisk:

• Rutineeftersyn og årlige tandtjek: Ses normalt ikke som sygdom. Her er udgangspunktet, at du enten planlægger uden for arbejdstid eller aftaler fri uden løn, hvis det absolut ikke kan lade sig gøre.
• Planlagt tandbehandling (boring, rodbehandling mv.): Hvis behandlingen er en direkte følge af en tandsygdom eller skade, kan den i nogle tilfælde sidestilles med anden nødvendig behandling, men arbejdsgiver kan ofte med rimelighed bede dig forsøge at finde tider uden for arbejdet.
• Akut tandpine eller skade: Her nærmer vi os sygdomsområdet. Hvis du pludselig får stærk tandpine eller slår en tand løs, er det svært at kræve, at du venter til fyraften.

Det betyder ikke, at du aldrig kan få fri til tandlæge i arbejdstiden – men det betyder, at udgangspunktet er mere restriktivt end ved fx hospitalsindkaldelser. Vil du være på den sikre side, så tjek din kontrakt og evt. overenskomst, før du booker en tid midt i en vigtig arbejdsdag.

Hvornår er tandlæge eller anden behandling alligevel lovligt fravær?

Ja, tandlægebesøg eller anden behandling kan være lovligt fravær, hvis der er tale om en akut skade eller nødvendig behandling som led i et sygdomsforløb. Det afgørende er ikke, om du sidder hos en læge, tandlæge eller fysioterapeut, men om behandlingen er nødvendig af helbredsmæssige grunde og ikke kan vente.

Nogle typiske situationer, der ofte vil blive regnet som lovligt fravær:

• Akut tandskade: Du falder på cyklen på vej på arbejde og slår en tand løs. Akut tandbehandling kan her sidestilles med enhver anden akut skade. Du har som udgangspunkt ret til fravær, og hvis du er funktionær, må din arbejdsgiver normalt ikke trække dig i løn.
• Behandling som led i et dokumenteret sygdomsforløb: Du er i gang med et behandlingsforløb for en rygskade, hvor lægen har henvist dig til fysioterapi eller kiropraktor. Hvis tiderne reelt kun kan fås i din arbejdstid, kan fraværet ofte betragtes som sygdomsrelateret.
• Helbredsmæssigt begrundet behandling: Du får fx en mindre operation eller en speciallægeundersøgelse for at forebygge eller begrænse en lidelse. Her taler vi igen om nødvendig behandling, ikke et valgfrit velværetilbud.

Til gengæld er der behandlinger, som normalt ikke regnes som lovligt sygdomsfravær, fx:

• kosmetiske indgreb uden helbredsmæssig begrundelse
• wellnessprægede behandlinger, massage mv. uden lægefaglig baggrund
• tandblegning og lignende kosmetiske tandbehandlinger.

Står du i en gråzone, kan det være en god idé at få lægen til kort at notere, at behandlingen er nødvendig af helbredsmæssige årsager. Det gør det lettere for både dig og din arbejdsgiver at placere fraværet korrekt.

Har du ret til løn under fraværet?

Retten til løn under fraværet afhænger især af, om du er funktionær eller har en anden type ansættelse. Funktionærer og ansatte på funktionærlignende vilkår har som udgangspunkt løn under lovligt sygdomsfravær, mens andre ofte er afhængige af, hvad der står i kontrakt, overenskomst eller personalehåndbog.

Det er nyttigt at se det som en lille matrix:

For funktionærer er udgangspunktet, at sygdom og nødvendig behandling er “lovligt forfald”, og at arbejdsgiver derfor ikke må trække i løn for et nødvendigt lægebesøg i arbejdstiden. Men du skal stadig bestræbe dig på at lægge aftaler hensigtsmæssigt.

Er du ikke funktionær, er billedet mere broget. Nogle timelønnede har ret til løn under sygdom og til fx lægebesøg efter overenskomst. Andre får kun løn for faktisk præsterede timer og må derfor regne med, at fravær til behandling er uden løn, medmindre der er aftalt andet.

Derfor er din “to do” her:

• Tjek, om du er omfattet af funktionærloven (ofte ved kontor-, salgs-, akademiske og administrative jobs).
• Læs din ansættelseskontrakt og se, hvad der står om sygdom og behandling.
• Tjek evt. overenskomst eller personalehåndbog for særlige regler.

Vil du dykke mere ned i løn og vilkår generelt, kan du finde guides i vores kategori om løn, pension og forhandling.

Hvad tæller som fravær – gælder det også transport- og ventetid?

Når du har lovligt fravær til behandling, dækker det typisk ikke kun selve konsultationen, men også nødvendig transporttid og eventuel ventetid. Det vil sige, at hele den tidsblok, der med rimelighed går til at komme frem, vente og blive behandlet, kan være omfattet.

I praksis betyder det:

• Har du 20 minutters transport hver vej, 15 minutters ventetid og 30 minutters behandling, er hele perioden normalt ét samlet fravær.
• Hvis du kan arbejde før eller efter, kan du aftale med din arbejdsgiver, om du fx møder tidligere, går senere eller registrerer fraværet som sygdom.
• Har du fleksibel arbejdstid eller mulighed for hjemmearbejde, kan I ofte finde en løsning, hvor du kun er registreret fraværende i den tid, hvor du reelt ikke kan arbejde.

Det vigtige er, at den tid, du er fraværende, står mål med det, der er nødvendigt for selve behandlingen – ikke at du fx lægger ekstra 2 timers shopping oveni og kalder det “transporttid”.

Kan arbejdsgiveren kræve dokumentation?

Ja, din arbejdsgiver kan som udgangspunkt kræve dokumentation for, at fraværet var nødvendigt. Det kan være en kort tro-og-love erklæring eller en egentlig læge- eller behandlererklæring. Hvis arbejdsgiveren beder om en egentlig erklæring fra behandleren, er det normalt arbejdsgiveren, der betaler.

Typiske former for dokumentation:

• Tro-og-love erklæring: Du skriver kort under på, at du har været til behandling på et givent tidspunkt. Simpelt og uden ekstra omkostning.
• Lægeerklæring eller behandlererklæring: Din læge eller behandler bekræfter, at du har været til behandling, og evt. at det var nødvendigt af helbredsmæssige årsager. Hvis arbejdsgiver kræver denne form for erklæring, skal arbejdsgiveren som udgangspunkt betale honoraret.
• Indkaldelse eller kvittering: Et print eller screenshot af indkaldelse/booking kan i mange tilfælde være tilstrækkeligt.

Hvad hvis du ikke møder op eller ikke siger noget?

• Bliver du væk fra arbejdet uden at melde dig syg eller aftale fravær, kan det blive betragtet som ulovligt fravær.
• Gentagen eller grov udeblivelse kan i yderste fald føre til advarsel, opsigelse eller bortvisning.

Derfor er det altid bedre at melde klart ud og aftale formen for dokumentation, end at håbe, at ingen opdager noget. Er du i tvivl om, hvordan du formulerer dig, kan du finde inspiration til tydelig kommunikation i fx artiklen om kropssprog og troværdighed på jobbet.

Kontrakt, overenskomst og kutyme: hvor skal du kigge først?

Ja, særlige regler i overenskomst, ansættelseskontrakt eller personalehåndbog kan ændre udgangspunktet. Det er ofte her, du finder svaret på, om du lige præcis i dit job har ret til fri – og løn – ved læge- og tandlægebesøg.

En enkel tjekrækkefølge kan være:

1. Overenskomst: Er du omfattet af en overenskomst, vil der ofte stå noget om sygdom, fravær til behandling og eventuelt løn under sådant fravær.
2. Ansættelseskontrakt: Her kan der stå særlige vilkår for sygdom, fleksibilitet og behandlingsbesøg.
3. Personalehåndbog: Mange arbejdspladser har uddybende retningslinjer for fx lægebesøg, hjemmearbejde i forbindelse med behandling mv.
4. Kutyme/praksis: Hvordan plejer lignende situationer at blive håndteret? Få evt. en vurdering fra tillidsrepræsentanten eller HR, så du ikke kun læner dig op ad “sådan har vi altid gjort”.

Hvis du stadig er i tvivl efter at have tjekket de formelle dokumenter, kan det være en god idé at spørge direkte – enten din leder, HR eller tillidsrepræsentant. Du kan også finde generelle guides til rettigheder og arbejdsliv i vores karriere- og arbejdslivskategori.

Hvordan siger du det til chefen i praksis?

Sig det kort, konkret og i god tid: Fortæl hvornår du skal afsted, hvorfor det ikke kan lægges uden for arbejdstiden, og om du kan sende dokumentation. Jo mere klart du melder ud, jo lettere er det for både dig og din chef at planlægge.

Her er tre eksempler, du kan tilpasse:

• Planlagt lægebesøg
  “Jeg har fået en tid hos min læge tirsdag den 10. kl. 9. Det er en del af et igangværende behandlingsforløb, og der var desværre ingen tider uden for arbejdstid. Jeg forventer at være væk fra 8.30 til ca. 10.30 inkl. transport og er tilbage på kontoret derefter. Sig til, hvis du har brug for dokumentation.”
• Akut tandbehandling
  “Jeg har fået akut tandpine/slog en tand løs i morges og har fået en nød-tid hos tandlægen kl. 11. Jeg regner med at være væk resten af formiddagen og melder mig på igen, så snart jeg ved mere. Jeg kan sende bekræftelse fra tandlægen, hvis det er nødvendigt.”
• Ønske om fleksibel løsning
  “Jeg skal til opfølgende behandling på hospitalet torsdag kl. 14. Det er en del af et sygdomsforløb. Jeg foreslår, at jeg arbejder hjemmefra om formiddagen og igen et par timer sidst på dagen, så det samlede fravær bliver så lille som muligt – hvad tænker du?”

Hvis du har tendens til at undskylde dig mere end nødvendigt, kan det være en hjælp at se fraværet som en del af at passe på din arbejdsevne – ikke som noget, du “snyder” dig til. I vores sektion om arbejdspres og grænser finder du konkrete råd til at stå mere roligt ved dine behov.

Hvad kan du gøre nu?

Hvis du allerede har eller snart får en tid hos læge eller tandlæge i arbejdstiden, kan du gøre tre konkrete ting:

1. Tjek din overenskomst, kontrakt og personalehåndbog for regler om læge- og tandlægebesøg.
2. Vurder, om dit besøg er rutine eller nødvendig behandling – og om det kan flyttes uden for arbejdstid.
3. Skriv en kort besked til din leder efter en af skabelonerne ovenfor, og aftal eventuel dokumentation og arbejdstilrettelæggelse.

Har du brug for at få hele dit arbejdsliv og dine aftaler med arbejdsgiver lidt bedre på plads, kan du finde mere inspiration under vores tema om work-life-balance og hverdagsliv eller i vores forskellige karriereguides.

About the Author

Louise Kirkegaard

Author

<p class="lp-ab-job" itemprop="jobTitle">karriere- og hverdagsnørd med hang til studievalgs-snakke</p><div class="lp-ab-bio-text">Louise Kirkegaard skriver for Women In Business om uddannelsesvalg, karriereskift og alt det praktiske imellem studie, job og familieliv. Hun brænder for at gøre svære valg mere overskuelige – især for kvinder, der ikke passer ind i den klassiske lige-linje-karriere. Hos Women In Business deler hun jordnære råd, små øvelser og realistiske scenarier, du faktisk kan bruge i din egen hverdag.</div><p class="lp-ab-post-count"><a href="https://women-in-business.dk/author/louisekirkegaard/">6 articles</a></p><blockquote class="lp-ab-quote"><span class="lp-ab-quote-mark">“</span>Jeg tror ikke på det perfekte uddannelsesvalg – jeg tror på, at vi som kvinder skal have realistisk viden og mod til at justere kursen undervejs. Hvis en artikel kan få dig til at tage ét konkret skridt i stedet for bare at overtænke, så er vi allerede langt.<footer class="lp-ab-quote-attr">— Louise Kirkegaard</footer></blockquote>

View All Posts